Vandhunde

Vandhunde er holdet til de børn, der bare elsker at lege i vandet.

Vandhundene er et godt supplement til den almene svømmeundervisning. Her er der tid til leg, samtidig med at barnet får styrket kendskabet og fortroligheden med vandet.

Vi dyrker fællesskabet, og vi leger og dykker med bolde i vandet. Udforsk f.eks. hvordan en tung bold bliver lettere i vand, og se om du kan dykke igennem en hulahopring med en bold under maven. Eller hvad siger du til en lille konkurrence - hvem kan ramme et mål på længst afstand?

Med forskellige øvelser træner vi børnenes motoriske evner til at bevæge sig i vand. Boldleg styrker børnenes evne til at gribe og kaste, og samtidig går vi på opdagelse og lærer om, hvordan ting kan ændre vægt, når det kommer i vand.
 

Deltagerkrav:

Ingen - Du skal bare være glad for vand, da det godt kan plaske og sprøjte med vand. Undervisningen foregår i hallens undervisningsbassin, og egentlige svømmeegenskaber er derfor ikke et krav.

Er du tilmeldt et B- eller C-hold i forvejen, kan du få 20% rabat på dette hold, skriv blot til info@sks-svoem.dk og tilkendegiv at du gerne vil tilmeldes. Efterfølgende sender vi et etalingslink til dig og du er tilmeldt.

 

Tilmelding til Vandhunde (klik her)

 

Vores sponsorer