Generel information om svømning og stævner - og hvad betyder nu hvad?

Svømmearter

De fire svømmestilarter kaldes fri (el. crawl), rygcrawl, brystsvømning og butterfly (fly). Fri kaldes fri, fordi svømmeren er fri til at vælge en hvilken som helst stilart. Der vælges som regel crawl, da dette er den hurtigste svømmeart. Sammensætningen af alle fire stilarter i et løb kaldes individuel medley – IM. I et IM svømmes først butterfly, dernæst ryg, bryst og der sluttes af med crawl.

Udstyr

Svømning kræver ikke det helt store udstyr, men der er alligevel en liste af udstyr som de fleste konkurrencesvømmere bruger:

• Badedragt/bukser: Der findes mange mærker og forskellige designs. Det vigtigste for badetøj er dog, at det passer! Det må således ikke være for stort og selvfølgelig heller ikke for småt. Badetøj der sidder tæt giver mindst mulig modstand i vandet. Der er noget badetøj, der har længere holdbarhed end andet.
• Svømmebriller: Svømmebriller er naturligvis også meget vigtige. Der findes mange mærker, men find et par der sidder godt og holder vandet ude. Det er en god ide, at have mere end et par svømmebriller. Specielt når du er til stævne, er det rart med et ekstra par, hvis nu elastikken skulle springe eller brillerne på anden måde skulle gå i stykker.
• Badehætte: Det anbefales at svømmere med halvlangt/langt hår bruger badehætte. Det beskytter håret og holder det på plads, så det ikke generer. I kan købe klubbadehætter ved henvendelse til træneren.
• T-shirts og shorts: Når man er til stævne, er det en god ide, at have T-shirts, shorts og sko med, som svømmeren kan have på, når der ikke svømmes.
• Træningsudstyr - De tre vigtigste er:

1. Pull bouy: er et flydeelement som placeres mellem benene for at holde dem stille, så svømmeren kun koncentrerer sig om armene.
2. Plader: bruges til at holde armene stille og hovedet oppe for at isolere træningen til benene.
3. Træningsfinner: Små svømmefødder der bruges til at styrke musklerne i benene

På K1 kan der desuden være brug for snorkel, fingerpadler og håndplader.

Information om stævner

Svømmerne deltager i et antal stævner afhængig af hvilket hold, de svømmer på. Man starter med begynderstævner og for de bedste ender man med mesterskaber.

Ethvert stævne kan have mange forskellige løb af forskellig længde og stilart, alt efter årgange eller stævnets art. Hvert løb består af et antal heats. Antal heats afhænger af, hvor mange svømmere, der er tilmeldt i de enkelte løb. Piger og drenge svømmer normalt ikke i løb sammen. Til stævner svømmes ligeledes holdkapper, hvor flere svømmere svømmer sammen. Typisk består en holdkap af fire svømmere. De to klassiske holdkapper er 4 x 100 fri, hvor alle svømmer fri, samt 4 x 100 medley, hvor de fire svømmere svømmer ryg, bryst, butterfly og crawl i nævnte rækkefølge.

Du kan se et eksempel på et løbsprogram her 

 Til de forskellige stævner kan man svømme forskellige løbslængder. 50 og 100 m er sprint løbene, hvor der oftest svømmes sprint fra start til slut. 200 og 400 m er de såkaldte mellemdistance løb, som kræver en fornemmelse af at økonomiserer med kræfterne, såvel som at kunne slutte af med en sprint. 800 og 1500 m er ”de lange løb” (distanceløbene), som kræver udholdenhed og en god evne til at svømme lige hurtigt hele løbet igennem.

Ca. en uge før et stævne bliver der udsendt informationsmateriale omkring stævnet. I dette materiale vil det fremgå, hvem der skal svømme ved stævnet, hvem der er officials, hvem der kører og hvilke svømmere de medtager, hvad tid der er indsvømning osv.

• Madpakken til et stævne: Når du er til stævne har du brug for energi til at yde sit bedste. Samtidig er det ikke hensigtsmæssigt, hvis du spiser dig stopmæt undervejs, så bøtter - der kan lukkes - med fx pastasalat (husk en gaffel), sandwich, tørret frugt og nødder, bananer, kiks og andet, der er let at spise og let fordøjeligt er velegnet. Agurkestænger og gulerødder er fine at gnave på mellem løbene, hvis der ikke er så lang tid imellem, og en håndfuld rosiner kan gøre forskellen, hvis man er gået sukkerkold. Under stævnet er det vigtigt, at svømmeren holder sin væskebalance i orden. Dvs. at man har en drikkedunk med sig over alt. Den skal indeholde vand eller tyndt saftevand. Du skal hele tiden drikke meget vand, idet du ellers risikerer at blive utilpas, da der ofte er meget varmt i svømmehallen.
• Stævnetasken: En stævnetaske skal indeholde badetøj, svømmebriller, evt. badehætte, 2-3 håndklæder, SKS shorts, SKS t-shirt, en ekstra trøje til over, sko og strømoer, madpakke (se ovenstående) og drikkedunk.
• Selve stævnet: Hver gang et heat startes skal der være fuldstændig ro. Dette gælder for alle - både svømmere, officials og tilskuere. Svømmere og officials ved som hovedregel dette, men desværre er der mange tilskuere, der ikke er klar over det. Træner og holdleder har et program, så de hjælper svømmerne med at komme til start. Svømmerne skal dog være opmærksomme og holde sig i nærheden af træneren, da denne ikke har mulighed for at gå og lede efter de enkelte svømmere. 
• Svømmerens tider: I kan til enhver tid tjekke jeres barns svømmetider på appen Svømstopur, her kan du se bedste tider, hvilke stævner man har deltaget i osv.
• Følg live med til et stævne, lige meget hvor du er henne i verden: Under live.swimify.com kan du altid se tidsplanen, hvilket løb dit barn deltager i, tiderne, heats samt følge live med når dit barn svømmer og du er forhindret i at være med til stævne.

Forskellige ord og udtryk

For mange udenfor svømmesporten kan nogle af de ”fagudtryk”, der bruges i svømning virke uforståelige. Her er et forsøg på at forklare nogle af disse, som ikke allerede er nævnt i håndbog.

Disket - Slang for diskvalificeret. Dette sker hvis en svømmer foretager sig noget ”ulovligt” under et løb. Tiden opnået ved et diskvalificeret løb er ikke officiel, og kan ikke bruges siden hen. En diskvalificeret svømmer kan heller ikke placere sig på resultatlisten.

Diskløb - I enkelte stævner (Danske Mesterskaber for Hold) kan en klub, der har fået disket en svømmer, sætte en anden svømmer ind i de såkaldte diskløb, der afvikles i slutningen af et stævneafsnit.

Distance - Refererer som regel til de løb som er over 400 m

Dryland - Et engelsk udtryk som bruges om den styrketræning på land, som ikke involverer maskiner eller vægte.

Holdkap - Som regel et løb, hvor 4 svømmere svømmer sammen. Der findes mange forskellige holdkapper, men de to mest almindelige er 4 x 100 fri og 4 x 100 holdmedley – rækkefølgen er ryg, bryst, fly og crawl - altså ikke samme rækkefølge som IM – individuel medley.

IM - Slang for Individuel Medley som er det løb, hvor man svømmer alle fire stilarter: fly, ryg, bryst og crawl i nævnte rækkefølge.

Indsvømning - Opvarmning forud for et stævne. Ved nogle stævner kan en indsvømning starte op til to timer før stævnestart. Men det er vigtigt, at dit barn altid møder op til indsvømning.

Kortbane - 25 m langt bassin.

Kravtid - En tid som man skal have svømmet for at deltage i et stævne eller løb.

Langbane - 50 m langt bassin.

Negativt split - Hvis svømmeren svømmer hurtigere i den anden halvdel af løbet end på den første, taler man om negativt split.

Official - Dommer i svømning.

Splittid - Til konkurrencer tager træneren som regel tid for hver 25 m svømning. På den måde bliver løbet delt op i mindre og overskuelige enheder, som kaldes splittider. Splittider bruges ligeledes ved holdkapper for at se, hvor hurtigt hver af holdets deltagere svømmer.

Startskammel - Den platform, hvor svømmerne starter deres løb fra.

Streamline - Svømmerens udgangstilling fra væggen efter en vending eller et startspring. Svømmeren forsøger her at gøre sig så lang og strømlinet som muligt.

Teknikøvelse - En øvelse hvor man forsøger at rette fejl i svømmeteknikken eller at overdrive et bestemt aspekt af stilen.

Nedtrapning - Nedtrapning er tiden inden et vigtigt stævne, hvor træningsbelastningen nedsættes for at give svømmeren chance for at hvile sig og komme ovenpå fysisk såvel som psykisk.

Vendeflag - Vendeflagene er en snor med flag, som hænger på tværs af bassinet 5 meter fra hver ende for at fortælle rygsvømmere, at det snart er tid til at vende.

Årgang - Svømmerne konkurrerer som regel imod svømmere på deres egen alder, derfor har man lavet nogle årgangsgrupperinger. Man starter som børnesvømmer, derefter årgangsvømmer, juniorsvømmer og til sidst seniorsvømmer. Kriterier kan findes på www.svoem.org