Svømmeklubben Sønderborg har et klart mål om at være en aktiv del dansk elitesvømning og opnå topplaceringer til nationale mesterskaber og stævner.
Derfor arbejder Svømmeklubben Sønderborg meget tæt sammen med Dansk Svømmeunion omkring talentudvikling, så træningsmetoder hele tiden er i tråd med hvad der sker på den internationale svømmescene.
Svømmeklubben Sønderborg er ligeledes i dialog med Dansk Svømmeunion om at blive talent kraftcenter.
I Svømmeklubben Sønderborg arbejder vi på at få en meget bred elitetrup, så vi konstant og hele tiden har svømmere der kan gøre os stolte og virke som rollemodeller for klubben og Sønderborg.
Derfor tilbyder vi vores elitesvømmere mindst 1 træningslejr hvert år. Det er dog vores mål at vores bedste elitesvømmere tilbydes 2 årlige træningslejre.
Alle træningslejre afholdes hvor der er adgang til 50 m bassin, for at vores svømmere har mulighed for at opbygge den udholdenhed som kun kan opnås ved træning i 50m bassin.
Derudover tilbydes vores bedste elitesvømmere flere gange årligt at træne på 50m banerne i Campus Bad i Flensborg, hvor svømmerne selv betaler for ekstra træningstid.
De sidste mange år har vores elitesvømmere kvalificeret sig til De Danske Mesterskaber på Senior, Junior og årgangs niveau, vores mål er at vi hvert år har flere deltagere end året før, samt at vinde medaljer hvert år.