Håndbog for svømmeforældre i Svømmeklubben Sønderborgs konkurrenceafdeling
Denne håndbog er skrevet primært til nye svømmeforældre, der ikke har kendskab til svømmesporten, og som derfor vil komme ud for en del nye ord og begreber. Med denne håndbog håber vi, at I får en forståelse af sporten til glæde for både jer og jeres børn.
Konkurrencesvømning har mange fordele, som rækker langt ud over bare at blive bedre til at svømme. Kammeratskabet mellem svømmere er unikt ikke kun internt i klubben, men også med andre svømmere, man møder til stævner, samlinger osv. Mange svømmere forbliver venner hele livet igennem. Svømning er ligeledes en alsidig form for træning af hele kroppen, som man kan blive ved med at træne hele livet, også selvom det ikke længere er på konkurrenceniveau. Du investerer derfor ikke kun tid i dit barn her og nu, men for resten af livet.
Konkurrencesvømning skal være sjovt, spændende og givende. I takt med at jeres børn finder sig til rette i konkurrenceafdelingen, begynder de også at lære, hvordan man konkurrerer mod andre og ikke mindst mod sig selv. De lærer at respektere modstanderne uden derved at sige, at de syntes, det er sjovt at blive slået. Mange børn forbedrer sig hurtigt i takt med at deres krop vokser, og deres teknik bliver forbedret. Hovedvægten ligger på den tekniske del. Men det konditionsmæssige aspekt får en større og større plads, hver gang jeres barn er til svømning.
Konkurrencesvømning handler meget om at bryde grænser. Både i forhold til distancer der svømmes, men måske endnu mere i forhold til grænserne for, hvad ens krop faktisk kan klare. I denne sammenhæng er det trænernes opgave hele tiden at udfordre og presse jeres barns grænser. For meget pres giver ingen resultater, men for lidt pres giver på den anden side heller ingen gevinst ved stævnerne. På holdene efter Talentholdet forøges træningsmængden og her trænes for de bedste og ældste svømmere mellem 9 og 12 gange hver uge. Dette betyder ikke hård konditionsmæssig træning hver gang. En god træning kan også godt være meget teknisk funderet. Vil man svømme stærkt som en fisk, skal man også bruge meget tid på at lege i vandet, så man lærer, hvordan man bevæger sig på forskellige måder i vandet. Der er heller ingen tvivl om at de svømmere, der ender øverst på præmieskamlen er dem, der bruger mest tid i vandet.
Arrangementer og forældremøder
SKS afholder forældremøder 1-2 gange årligt, hvor træner og medlem fra K-Udvalget, som vil stå for det. Desuden vil der være individuelle møder mellem træner og den enkelte svømmer og dennes forældre 1-2 gange årligt.
SKS er vært for to fastlagte sociale arrangementer: jule- og sommerafslutning, som ligger i slutningen af sæsonen. Her er det givtig at møde op til arrangementerne, da det giver god mulighed for møde de andre svømmere og deres forældre, med god mulighed for at danne et godt netværk i klubben.
I SKS har vi et Konkurrenceudvalg (K-Udvalg) som består af frivillige forældre, og du er altid velkommen til at kontakte udvalget, hvis du har spørgsmål, gode ideer, eller undrer dig over noget. Du kan kontakte K-Udvalget på konkurrence(a)sks-svoem.dk.
Hold i Konkurrence afdeling
Talenthold
Her starter dit barn, når det starter med at svømme i konkurrenceafdelingen.
Hvis dit barn gerne vil på talentholdet, kan du kontakte dit barns træner, som så vil kontakte træneren for talentholdet. En anden mulighed er at cheftræneren for øje på dit barns svømmetalent og tilbyder det en plads.
Dit barn er velkommen til at prøve at træne med talentholdet nogle gange inden en beslutning.
Talentholdet træner to gange om ugen, og svømmerne deltager i begynderstævner i Sønderjylland og turneringstævner.
På Talentholdet lægges der vægt på såvel teknik som kondition og sammenhold.
Det er her dit barn begynder at få indsigt i hvad konkurrencesvømning handler om.
K3
Når dit barn er ved at have godt styr på svømmearterne vil det rykke op på K2, her stiger antallet af træninger til 3-4 om ugen afhængig af dit barns alder.
Her fortsætter dit barns udvikling indenfor svømmearterne og udvikling af teknik.
Svømmerne fra K3 vil ligesom på talentholdet blive tilbudt at deltage i begynderstævner og turneringsstævner.
K2
På K2 svømmes der 4-6 gange om ugen igen fordelt på både dryland og i bassinet. Svømmer man på K2 forventes det, at man møder op til træning og yder sit bedste hver gang. Der vil blive tilbudt flere stævner hver sæson, også med overnatning. De fleste vil være i region Syddanmark, men indimellem tager vi også et overnatningsstævne udenfor regionen.
K1
K1 er SKS´s førstehold, her er krav til, at man som svømmer yder det bedste hver gang, man er til træning eller til stævne. På K1 træner du mellem 6 og 9 gange hver uge i alt 14-20 timers træning fordelt på både dryland og i bassinet. Her forventer trænerne, at svømmeren prioriterer svømningen dvs. møder til træning hver gang, deltager i træningslejren, samt deltager i de udvalgte stævner.
For at rykke op på K1 er der nogle bestemte kriterier der skal overholdes, disse kriterier kan du få mere at vide om ved cheftræneren.
K+
K+ er for tidligere K1 svømmere, der ikke har tid til at svømme 8-9 gange om ugen. Eller for svømmere som, efter trænerens vurdering, ikke har en rimelig chance for at opnår de krævede kravtider til at kunne svømme på K1. Svømmerne på K+ kan stadig deltage i stævner og får gennem træning og stævner mulighed for stadig at udvikle deres svømmefærdigheder
Kommunikation i K-afdelingen
Kommunikation vil foregå via klubbens hjemmeside www.sks-svoem.dk og via en lukket facebookgruppe som du finder her.
Forud for hvert stævne udsendes der invitation via ”Zakobo” (husk at tjekke spamfilter). Her fremgår alle informationer om stævnet samt link til tilmelding. Hvis dit barn modtager en invitation til et stævne, er det fordi dit barns træner vurderer, at dit barn er parat til at deltage i stævnet. Hvis du og dit barn er i tvivl om, hvilke løb dit barn skal tilmeldes i, er du altid velkommen til at tage fat i dit barns træner.
Forældreinvolvering
Klubberne kan ikke afholde stævner uden at forældrene stiller op som officials. Vi har derfor også brug for dig som forældre. Det er muligt at tage 8 forskellige officialsuddannnelser, som alle er i spil, når der afholdes stævner. Som klub er vi afhængig af, at du som forældre vil tage minimum modul 1 og 2. Når dit barn bliver meldt til stævne, spørger vi samtidigt, om du kan være official til stævnet, da hver klub skal stille med et vist antal officials afhængig af antallet af svømmere og starter. Det vil ikke være til alle stævner, du skal være official. Det går på omgang, så alle så vidt muligt yder lige meget. Jo flere stævner dit barn er til, jo større behov er der for dig. Det er altid en rigtig hyggelig tjans at være official, hvor man får god mulighed for at snakke med forældre fra andre klubber.
Når SKS afholder stævner på hjemmebane, har vi også brug for dig som hjælper. Her kommer der typisk en liste ud, hvor man kan melde sig til det, man har lyst til at bidrage med.
Der er ligeledes god mulighed for at hjælpe til ved sociale arrangementer, og man er altid velkommen til at komme med en god ide til K-Udvalget.
Ledelsen i K-afdelingen
Jeres barn hører under konkurrenceafdelingen, der ledes af et konkurrenceudvalg – i daglig tale benævnt K-Udvalget. K-Udvalget er underlagt Bestyrelsen. K-Udvalget består bl.a. af trænere og 1 repræsentant fra bestyrelsen samt et antal forældre. Udvalget beslutter, hvilke stævner svømmerne deltager i, planlægger træningslejre, sociale arrangementer mv.
Træningslejr
Hvert år afholder klubben 1-2 træningslejr af ca. en uges varighed. Træningslejr kan afholdes enten i Danmark eller udlandet. SKS har igennem tiderne været mange steder i Europa, senest i Polen, på Fuerteventura og i Herning.
Træningslejren styrker svømmernes sportslige færdigheder, såvel som det sociale sammenhold på holdene. Lejrene går altid til lokaliteter med 50 meter bassiner, da klubben ikke råder over det til daglig. Svømmerne skal disponere deres kræfter og indsats anderledes på en lang bane end på en kort. Derfor er det vigtigt at de får trænet det, i forbindelse med træningslejrene.
Træningslejre arrangeres almindeligvis i forbindelse med påsken og/eller uge 42.
Budgettet til træningslejre ligger almindeligvis mellem 6.000 kr. og 8.000 kr. for en uges ophold, med fuldpension, baneleje, overnatning, transport osv.
Generel information om svømning
Svømmearter
De fire svømmestilarter kaldes fri (el. crawl), rygcrawl, brystsvømning og butterfly (fly). Fri kaldes fri, fordi svømmeren er fri til at vælge en hvilken som helst stilart. Der vælges som regel crawl, da dette er den hurtigste svømmeart. Sammensætningen af alle fire stilarter i et løb kaldes individuel medley – IM. I et IM svømmes først butterfly, dernæst ryg, bryst og der sluttes af med crawl.
Udstyr
Svømning kræver ikke det helt store udstyr, men der er alligevel en liste af udstyr som de fleste konkurrencesvømmere bruger:
Badedragt/bukser
Der findes mange mærker og forskellige designs. Det vigtigste for badetøj er dog, at det passer! Det må således ikke være for stort og selvfølgelig heller ikke for småt. Badetøj der sidder tæt giver mindst mulig modstand i vandet. Der er noget badetøj, der har længere holdbarhed end andet.
Svømmebriller
Svømmebriller er naturligvis også meget vigtige. Der findes mange mærker, men find et par der sidder godt og holder vandet ude. Det er en god ide, at have mere end et par svømmebriller. Specielt når du er til stævne, er det rart med et ekstra par, hvis nu elastikken skulle springe eller brillerne på anden måde skulle gå i stykker.
Badehætte
Det anbefales at svømmere med halvlangt/langt hår bruger badehætte. Det beskytter håret og holder det på plads, så det ikke generer. I kan købe klubbadehætter ved henvendelse til træneren.
T-shirts og shorts
Når man er til stævne, er det en god ide, at have T-shirts, shorts og sko med, som svømmeren kan have på, når der ikke svømmes. Det tilstræbes at der hvert år udleveres et sæt til alle T- og K- svømmere.
Træningsudstyr
Pull bouy: er et flydeelement som placeres mellem benene for at holde dem stille, så svømmeren kun koncentrerer sig om armene.
Plader: bruges til at holde armene stille og hovedet oppe for at isolere træningen til benene.
Træningsfinner: Små svømmefødder der bruges til at styrke musklerne i benene.
På K1 kan der desuden være brug for snorkel og fingerpadler og håndplader.
Svømmestævner
Svømmerne deltager i et antal stævner afhængig af hvilket hold, de svømmer på. Man starter med begynderstævner og for de bedste ender man med mesterskaber.
Herunder en beskrivelse af de enkelte elementer ved et stævne.
Løb og holdkapper
Ethvert stævne kan have mange forskellige løb af forskellig længde og stilart, alt efter årgange eller stævnets art. Hvert løb består af et antal heats. Antal heats afhænger af, hvor mange svømmere, der er tilmeldt i de enkelte løb. Piger og drenge svømmer normalt ikke i løb sammen. Til stævner svømmes ligeledes holdkapper, hvor flere svømmere svømmer sammen. Typisk består en holdkap af fire svømmere. De to klassiske holdkapper er 4 x 100 fri, hvor alle svømmer fri, samt 4 x 100 medley, hvor de fire svømmere svømmer ryg, bryst, butterfly og crawl i nævnte rækkefølge.
Du kan se et eksempel på et løbsprogram her
Løbslængder
50 og 100 m er sprint løbene, hvor der oftest svømmes sprint fra start til slut. 200 og 400 m er de såkaldte mellemdistance løb, som kræver en fornemmelse af at økonomiserer med kræfterne, såvel som at kunne slutte af med en sprint. 800 og 1500 m er ”de lange løb” (distanceløbene), som kræver udholdenhed og en god evne til at svømme lige hurtigt hele løbet igennem.
Information om stævner
Ca. en uge før et stævne bliver der udsendt informationsmateriale omkring stævnet. I dette materiale vil det fremgå, hvem der skal svømme ved stævnet, hvem der er officials, hvem der kører og hvilke svømmere de medtager, hvad tid der er indsvømning osv.
Madpakken til et stævne
Når du er til stævne har du brug for energi til at yde sit bedste. Samtidig er det ikke hensigtsmæssigt, hvis du spiser dig stopmæt undervejs, så bøtter - der kan lukkes - med fx pastasalat (husk en gaffel), sandwich, tørret frugt og nødder, bananer, kiks og andet, der er let at spise og let fordøjeligt er velegnet. Agurkestænger og gulerødder er fine at gnave på mellem løbene, hvis der ikke er så lang tid imellem, og en håndfuld rosiner kan gøre forskellen, hvis man er gået sukkerkold.
Under stævnet er det vigtigt, at svømmeren holder sin væskebalance i orden. Dvs. at man har en drikkedunk med sig over alt. Den skal indeholde vand eller tyndt saftevand. Du skal hele tiden drikke meget vand, idet du ellers risikerer at blive utilpas, da der ofte er meget varmt i svømmehallen.
Stævnetasken
En stævnetaske skal indeholde badetøj, svømmebriller, evt. badehætte, 2-3 håndklæder, SKS shorts, SKS t-shirt, en ekstra trøje til over, sko og strømoer, madpakke (se ovenstående) og drikkedunk.
Selve stævnet
Hver gang et heat startes skal der være fuldstændig ro. Dette gælder for alle - både svømmere, officials og tilskuere. Svømmere og officials ved som hovedregel dette, men desværre er der mange tilskuere, der ikke er klar over det.
Træner og holdleder har et program, så de hjælper svømmerne med at komme til start. Svømmerne skal dog være opmærksomme og holde sig i nærheden af træneren, da denne ikke har mulighed for at gå og lede efter de enkelte svømmere.
Svømmerens tider
I kan til enhver tid tjekke jeres barns svømmetider på appen Svømstopur, her kan du se bedste tider, hvilke stævner man har deltaget i osv.
Svømmenåle
Som svømmer kan man erhverve forskellige svømmenåle:
Talentnål
Flippernål
Bronzenål
Bronzenål med sløjfe
Bronzedelfinnål
Bronzedelfinnål med sløjfe
Sølvnål
Sølvnål med sløjfe
Sølvdelfinnål
Sølvdelfinnål med sløjfe
Guldnål
Guldnål med sløjfe
Gulddelfinnål
Gulddelfinnål med sløjfe
Elitenål
Elitenål med stjerne
Der er fra Dansk Svømmeunion fastsat bestemte kravtider til erhvervelse af de enkelte nåle. Disse tider offentliggøres hvert år inden juli måned på Svømmeunionens hjemmeside og er gældende pr. 1. september samme år.
Alle nåle kan kun erhverves én gang, nemlig første gang svømmeren svømmer på eller under den fastsatte kravtid. Det betyder, at har man f.eks. erhvervet talentnål i 100 m fri svømning, så får man nålen for det løb. Svømmer man senere under talentnålstiden i en anden disciplin, får man altså ikke udleveret endnu en nål, da man nu er begyndt at "jagte" den næste svømmenål, nemlig flippernålen.
For at få sløjfe eller stjerne på nålen (dette gælder ikke talent- og flippernålene) skal man have svømmet på eller under kravtiden i 3 forskellige svømmearter. Det betyder, at første gang man svømmer under en bronzenålstid i f.eks. 100 m rygsvømning, får man udleveret en bronzenål. Når man desuden har svømmet under bronzenålstiden i f.eks. 100 m fri og 200 m medley, får man udleveret en bronzenål med sløjfe. Det er vigtigt her at huske på, at det skal være i 3 forskellige svømmearter, altså dur det f.eks. ikke udelukkende at være en god frisvømmer og svømme under kravtiden i 100, 200 og 400 m fri.
Svømmenålene bliver udleveret sammen med et diplom, hvorpå der står, hvilken nål man har erhvervet, i hvilken disciplin den er svømmet hjem, svømmetiden og dato for nålens erhvervelse.
Holdleder – hvad er det?
En holdleder er med til svømmestævner sammen med svømmere og trænere, og skal tage sig af forskellige praktiske opgaver:
10 punkts vejledning til den øvede såvel som den uøvede holdleder i S:
Holdlederen skal desuden sørge for at der bliver taget et gruppebillede af de deltagerende svømmere med medaljer, hvis de har fået det, men også gerne billeder i andre situationer fra stævnet. Holdlederen må også gerne lave kort tekst til hvordan det er gået til stævnet. Det hele sendes til ninaramberg@hotmail.com
Forældrenes 10 bud:
Forskellige ord og udtryk
For mange udenfor svømmesporten kan nogle af de ”fagudtryk”, der bruges i svømning virke uforståelige. Her er et forsøg på at forklare nogle af disse, som ikke allerede er nævnt i håndbog.
Disket: Slang for diskvalificeret. Dette sker hvis en svømmer foretager sig noget ”ulovligt” under et løb. Tiden opnået ved et diskvalificeret løb er ikke officiel, og kan ikke bruges siden hen. En diskvalificeret svømmer kan heller ikke placere sig på resultatlisten.
Diskløb: I enkelte stævner (Danske Mesterskaber for Hold) kan en klub, der har fået disket en svømmer, sætte en anden svømmer ind i de såkaldte diskløb, der afvikles i slutningen af et stævneafsnit.
Distance: Refererer som regel til de løb som er over 400 m
Dryland: Et engelsk udtryk som bruges om den styrketræning på land, som ikke involverer maskiner eller vægte.
Holdkap: Som regel et løb, hvor 4 svømmere svømmer sammen. Der findes mange forskellige holdkapper, men de to mest almindelige er 4 x 100 fri og 4 x 100 holdmedley – rækkefølgen er ryg, bryst, fly og crawl - altså ikke samme rækkefølge som IM – individuel medley.
IM: Slang for Individuel Medley som er det løb, hvor man svømmer alle fire stilarter: fly, ryg, bryst og crawl i nævnte rækkefølge.
Indsvømning: Opvarmning forud for et stævne. Ved nogle stævner kan en indsvømning starte op til to timer før stævnestart. Men det er vigtigt, at dit barn altid møder op til indsvømning.
Kortbane: 25 m langt bassin.
Kravtid: En tid som man skal have svømmet for at deltage i et stævne eller løb.
Langbane: 50 m langt bassin.
Negativt split: Hvis svømmeren svømmer hurtigere i den anden halvdel af løbet end på den første, taler man om negativt split.
Official: Dommer i svømning.
Splittid: Til konkurrencer tager træneren som regel tid for hver 25 m svømning. På den måde bliver løbet delt op i mindre og overskuelige enheder, som kaldes splittider. Splittider bruges ligeledes ved holdkapper for at se, hvor hurtigt hver af holdets deltagere svømmer.
Startskammel: Den platform, hvor svømmerne starter deres løb fra.
Streamline: Svømmerens udgangstilling fra væggen efter en vending eller et startspring. Svømmeren forsøger her at gøre sig så lang og strømlinet som muligt.
Teknikøvelse: En øvelse hvor man forsøger at rette fejl i svømmeteknikken eller at overdrive et bestemt aspekt af stilen.
Nedtrapning: Nedtrapning er tiden inden et vigtigt stævne, hvor træningsbelastningen nedsættes for at give svømmeren chance for at hvile sig og komme ovenpå fysisk såvel som psykisk.
Vendeflag: Vendeflagene er en snor med flag, som hænger på tværs af bassinet 5 meter fra hver ende for at fortælle rygsvømmere, at det snart er tid til at vende.
Årgang: Svømmerne konkurrerer som regel imod svømmere på deres egen alder, derfor har man lavet nogle årgangsgrupperinger. Man starter som børnesvømmer, derefter årgangsvømmer, juniorsvømmer og til sidst seniorsvømmer. Kriterier kan findes på www.svoem.org
