Skip Navigation Links

Svømmeskolens ABC


Svømmeklubben har et bredt udvalg af forskellige hold, der alle er baseret på svømmeundervisning.

De mindste børn, ca. 1 til 5 år, kan sammen med en voksen tilmelde sig vores familie hold (Læs om Familie hold her) for at lære vandelementet at kende.
Her vil undervisningen være baseret på leg.

Svømmeklubben Sønderborg præsenterer:
Svømmeskolens ABC

• A1 Begynderhold for de 4-5 årige
• B1/B2 Begynderhold fra 6 år
• C1/C2/C3, (videregående hold)

Det hele kalder vi for Svømmeskolens ABC
 
Svømmeklubben Sønderborg anbefaler brug af badehætte og svømmebriller i svømmeskolen.

Vores A1 hold (Læs om A1 her), er henvendt til børn i 4-5 års alderen.
Undervisningen foregår i undervisningsbassinet og er baseret på at børnene lærer at blive fortrolige med vandet gennem leg og tilvænnings øvelser.

Den sæson man fylder 6 år, kan man tilmelde sig B1 (Læs om B1 her).
Det er svømmeundervisning helt fra starten, 1 eller 2 gange pr. uge, hvor der lægges stor vægt på, at børnene lærer at blive trygge ved bevægelse i vandet samt de indledende øvelser til svømning.
I løbet af året er der små øvelser som skal bestås, inden barnet er klar til næste hold - B2.
 
Efter B2 (Læs om B2 her) holdet er bestået, er der igen mulighed for at vælge, om barnet skal svømme en eller to gange pr. uge.
Valgmulighederne er C1 hold som er svømmeundervisning 1 eller 2 gange pr. uge.
(Læs om C1 her
Det er jer voksne i samarbejde med barnet der vurderer, hvad der passer bedst.
 
Når C1 er bestået, fortsætter man på C2 og derefter C3.
Når man har bestået C3, kan man svømme i forhold til anbefalingerne fra Dansk Svømmeunion.
 
Ved afslutning af hver sæson vil forældrene få en mail, hvor træneren har vurderet, om barnet har bestået og fået et diplom, som så berettiger til oprykning på næste hold.
I samme mail vil det fremgå hvilket hold, træneren mener, at barnet kan mestre i den kommende sæson.

Vi vil meget opfordre jer til at følge de anvisninger, der bliver tilsendt på mail ved sæsonafslutning.

Ifølge Dansk Svømmeunion kan barnet svømme, når det kan svømme 200 m uden stop, og hvor en del af distancen er på ryggen.
I Svømmeklubben Sønderborg vil det svare til bestået C3
Et typisk forløb gennem svømmeskolen ser sådan ud:
 
 
 
 

Svømmeklubben Sønderborg bruger specifik aldersgrænse for omklædning, og disse regler matcher DGI’s vejledning og andre omkringliggende svømmehaller.

Svømmeklubben Sønderborgs regler for omklædning lyder således:

Drenge må, i følgeskab med en voksen kvinde, klæde om i pigernes omklædningsrum indtil de fylder 7 år.

Piger må, i følgeskab med en voksen mand, klæde om i drengenes omklædningsrum indtil de fylder 7 år.

Herefter SKAL omklædning foretages i de kønsopdelte omklædningsrum. 
 
Læs mere om de gældende regler for ophold og omklædning i Humlehøj Hallen på linket nedenfor. 
 
Vores 9 gode råd, så er alle glade når vi er i svømmehallen. (Klik her
 
Svømmeundervisning i Svømmeklubben Sønderborg foregår på dansk.
Svømmeklubben Sønderborg indhenter naturligvis børneattester på alle vores trænere.