Skip Navigation Links

Forældre FAQ


Svømning kræver stor forældreopbakning, både på hjemmefronten, men også i svømmeklubben.

Vi kan ikke skabe de fantastiske resultater vi opnår uden jeres hjælp


Derfor er det vigtigt for os at svømmernes forældre er velinformeret hele tiden, vi gør hvad vi kan for at informationsniveauet er højt, både via vores hjemmeside, men også via mails som sendes ud til forældre med forskellig information.
Alligevel får vi rigtig mange spørgsmål, i sær fra nye svømmeforældre til svømmere i Eliteafdelingen.
Det er vi rigtig glade for, der er nemlig mange ting man skal sætte sig ind i, når man får en elitesvømmer i huset.
Så vi har nedenfor prøvet at samle svar på de spørgsmål vi får oftest.
 
Finder du ikke svar på dit spørgsmål nedenfor, så tøv endelige ikke med at kontakte os, enten ved at tage fat i Nikolay eller Stefka ude i svømmehallen, eller du kan gøre det ved at sende dit spørgsmål på webmaster@sks-svoem.dk så giver vi spørgsmålet videre, så du kan få svar på dit spørgsmål. 
 
 
Er der noget jeg som forældre til en elitesvømmer skal være særlig opmærksom på? 
  • 'De 10 forældrebud' (Klik her)   
  • Informationsmateriale til alle i K-afdelingen (Klik her)  


Hvordan kommer jeg i kontakt med andre svømmeforældre i SKS?

  • Der findes en lukket Facebook gruppe for alle forældre og svømmere i SKS (Klik her)
    Klik ind og anmod om medlemskab.

Afholdes der informationsmøder for forældre?

  • Ja, det gør vi 2-3 gange årligt af forskellig karakter.
    Der inviteres som regel via mail eller via hjemmesiden. 


Hvor meget træner en elitesvømmer i SKS?

  • Det kræver utroligt meget træning at være svømmetalent ift. andre sportsgrene.
    De bedste unge (13-18 år)
    14 - 20 timers træning pr. uge, fordelt på 9 - 12 træningspas for elitesvømmere.

    De kommende bedste (9-14år)
    5 – 9 timers træning pr. uge, fordelt på 3 - 8 træningspas for de yngste elitesvømmere.


Hvilke svømmestævner kan man tilmelde sig?

  • Det afhænger af hvilket niveau man har som svømmer.
    Langt de fleste svømmestævner kræver at man har et vist niveau (nåle/kravtid) for at man kan deltage - fælles for alle er at man starter med begynderstævner og i takt med at man opnår forskellige nåle/kravtider, kan man tilmeldes andre stævner for bedre svømmere.
    Der findes også andre svømmestævner som ikke har kravtider, spørg Nikolay eller Stefka om hvilke det er.
    Læs mere om nåle og kravtider (Klik her)
 
Koster det noget at deltage i svømmestævner? 
  • Ja, der egenbetaling til næsten alle svømmestævner
    Læs mere under punktet 'Hvad koster det at deltager i svømmestævner'


Hvad koster det at deltager i svømmestævner.

  • Det afhænger af hvilket stævne man deltager i.

    SKS-Klubmesterskab
    Det er gratis

    DGI dagsstævner som f.eks. Begynderstævner, Turneringsstævner, Pokalstævne, Sprintstævne, Syddanske mesterskaber
    Koster ca. kr. 45,- pr. start og man har typisk 4-5 starter på en dag.

    DGI Landsmesterskab (weekendstævne),
    Koster ca. kr. 850,- inkl. kørsel med bus, overnatning, forplejning og 4 starter.

    Weekendstævner uden overnatning, f.eks. Förde Pokal i Flensburg, Dansk Svømmeunions Regionsmesterskaber mm.
    Koster ca. kr. 250,- inkl. 5-6 starter, ekstra starter kan tilkøbes ca. kr. 50,- pr. stk.

    Weekendstævner med overnatning, f.eks. Vest Kyst Cup, Limfjords Cup mm.
    Koster ca. kr. 1.000,- inkl. overnatning, forplejning og 6 starter, ekstra starter kan tilkøbes ca. kr. 50,- pr. stk.

    Vestdanske Mesterskaber, Danske Mesterskaber, begge stævner kræver at man har opnået kravtid til stævnet.
    Det er gratis, til gengæld SKAL man deltage hvis man er kvalificeret.
 
Betaler klubben kørselspenge til forældre som lægger bil til i forbindelse med kørsel til svømmestævner?  
  • Nej, men vi forsøger at planlægge kørsel til stævner, så alle forældre bidrager ligeligt i løbet af en sæson. 
    Læs mere under punktet 'Hvad er aktivitetsplanen'
 
Hvad er aktivitetsplanen?
  • Aktivitetsplanen er et planlægningsværktøj, som bruges til at forhåndstilmelde svømmere til stævner i den kommende sæson.
    På baggrund af forhåndstilmeldinger planlægges kørselsplan til og fra stævner samt bruges til at fordele official og holdleder opgaver mellem forældre ligeligt.
  • Den aktuelle kørsles-/officialplan er klar (Klik her) Denne version opdateres IKKE i løbet at sæsonen.


Hvilke datoer er der stævner i denne sæson?