Vandhundene.

 

Vandpolo – Svømning på den sjove måde

Vandhundene er for dig mellem 8 og 11 år, som kan lide at lege i det våde element. Det er et hold, som er en del af svømmeklubbens vandpoloafdeling, og fungerer som et indgangshold til klubbens andre vandpolohold.
Da vandpolo er tæt forbundet med leg i vand, ønsker vi at introducere børn til sportsgrenen ved at vise dem, at sjov i svømmehallen kan være mere end at svømme baner.
Selve undervisningen vil være orienteret mod leg, og vandpolo vil ikke være det primær mål – det kommer når barnet bliver ca. 12 år, og vi i stedet kan tilbyde U13/U15 vandpolo.
Via leg i vandet går vi ikke på kompromis med barnets egenskaber i vandet, og man vil opleve at barnet bliver en bedre ”vandhund”, og lærer at tackle vandets udfordringer og muligheder på barnets egne præmisser.

Vandhundene et godt supplement til den almene svømmeundervisning, derfor tilbyder vi, at man kan blive ”vandhund” til den halve pris på 300 kroner, hvis man samtidig er tilmeldt et af svømmeklubbens andre hold.
 
Vi træner:
Torsdag fra 17.30-18:30 på Humlehøj i det mellem bassin
 
Trænere:
Sune Gjelstrup Christiansen (42 44 40 84)
Mathilde Geilager
 

Vandpolo – kort fortalt
Vandpolo er en holdsport, der kort fortalt minder meget om håndbold – bare i vand. Der er to hold i vandet ad gangen, og det gælder ganske enkelt om at score flest mål. Det er en sport, som udvikler svømmeegenskaberne på en helt anden måde end den almene svømmeundervisning. Vandpolo er sporten for dem, som ønsker større variation end blot at svømme baner. Det er udfordrende, fysisk krævende og ikke mindst sjovt! En sportsgren for dem der elsker holdsport og ikke mindst legen i det våde element. 
 
 
 

Nyheder

Sponsorer